Sidder du i en bestyrelse, er du ejer eller medejer af en virksomhed, eller har du en ledende rolle?

Så er vores event den 24. november noget for dig.

Eventet er en aften for dig, der ønsker at høre, hvordan du kan skabe mere mangfoldighed i dit bestyrelsesarbejde – uden at rekruttere nye bestyrelsesmedlemmer eller etablere en ny bestyrelse i din virksomhed.

Du får en kort introduktion til, hvordan en fortrolig KLAR-session fungerer i praksis, og hvad den kan bidrage med i bestyrelses- og ledelsesarbejdet. Der vil være rig mulighed for spørgsmål, refleksion og netværk undervejs.

Det er gratis at deltage, men husk at tilmelde dig, da pladserne er begrænsede, og tilmelding sker efter først til mølle.

Vi håber meget på at se dig!

Program og praktisk info

Lokation: KLUB, Linnésgade 25, 1361 København
Tidspunkt: 24. november 2025 kl. 17.00–19.00


Ankomst og netværk
Let forplejning og mulighed for at møde andre bestyrelsesledere.

Velkomst og introduktion til KLAR
v/ Dorthe Palmvang
Introduktion til konceptet bag KLAR – hvordan en fortrolig KLAR-session fungerer i praksis, og hvorfor den skaber værdi for både den enkelte leder og bestyrelsen som helhed.

Bestyrelsesledernes oplevelser med KLAR
To bestyrelsesledere deler deres erfaringer med at deltage i en KLAR-session – hvad de tog med sig, og det konkrete udbytte efterfølgende.

Boardroom Wisdom: “Hvad har AI og diversitet til fælles?”
v/ Mette Louise Kaagaard, CEO, Microsoft Denmark & Iceland
Et inspirerende oplæg om ledelse, teknologi og mangfoldighed – og hvordan balancen mellem mennesker og maskiner bliver en nøgledisciplin i fremtidens ledelse og bestyrelser.

Samtale ved bordene med KLAR-medlemmer, refleksion og afslutning
Mulighed for spørgsmål, dialog og netværk.

Tilmelding

Dorthe Palmvang

– stifter af KLAR