Mit navn er Marie Ihlemann. De seneste 25 år har jeg arbejdet med at forme, styrke og transformere internationale brands i premium- og designsegmentet. Jeg har arbejdet med branding, omnichannel-strategier og international ekspansion, med ansvar for forretningsudvikling, salg og marketing på både BtB- og BtC-markeder i Europa, USA og Asien.
Jeg har haft base i København, London og Florida.
Med en baggrund i reklamebranchen og ledelsesroller hos bl.a. Fritz Hansen, Kunde & Co, Louis Poulsen, Carl Hansen & Søn og Stelton har jeg opnået en dyb erfaring inden for branding, forretningsudvikling og kommerciel strategi.
I dag står jeg i spidsen for MagCath – en ambitiøs femtech-startup – hvor jeg som CEO arbejder passioneret for at bryde tabuet omkring stress-inkontinens og lancere en unik løsning, der kan hjælpe millioner af kvinder på verdensplan.
Jeg er gift, mor til to drenge på 18 og 20 år, og holder af en aktiv livsstil samt kulturelle-, mad- og vinoplevelser.
Min professionelle rejse gennem international branding, salg og forretningsudvikling har givet mig en stærk kommerciel værktøjskasse. Kombineret med en personlig passion for innovation og formålsdrevne agendaer, har det ført mig til MagCath, hvor jeg i dag arbejder for at skabe reel forandring for kvinder med stress inkontinens.
Jeg udvikler og leder stærke brands med et skarpt kommercielt fokus – altid med kunden i centrum.
Min styrke ligger i at kombinere branding, forretningsudvikling og e-commerce, og jeg brænder for at skabe vækst og transformation.
Gennem årene har jeg specialiseret mig i at hjælpe virksomheder med at skærpe deres fortælling, udforme pitch decks og rejse kapital – fra idéfase og til kommercialisering.
Hos Stelton var jeg ansvarlig for at løfte den digitale kundeoplevelse markant, mens jeg hos Carl Hansen & Søn skabte global alignment mellem APAC, USA og Danmark med fokus på kunderejse og lead generering.
I dag bruger jeg mine kompetencer i femtech-verdenen, hvor jeg arbejder for at nedbryde tabuer og forbedre kvinders livskvalitet – og føre ambitiøse idéer hele vejen fra vision til virkelighed.
Jeg drives af en passion for design, værdiskabende formål og forretning.
Med et stærkt internationalt mindset brænder jeg for at skabe vækst, udvikle forretninger og hjælpe andre til at få succes.
Jeg er lyttende, stiller spørgsmål og arbejder målrettet for at skabe relationer, der giver reel værdi.
Jeg motiveres af at forene forretningens kommercielle potentiale med et tydeligt formål og en stærk, differentieret position — og om at skabe udvikling sammen med de mennesker og virksomheder, jeg engagerer mig i.
Det er kombinationen af strategi, form og formål, der driver mig, og som har ført mig til det arbejde, jeg laver i dag
Jeg bringer strategisk overblik, brandingindsigt og et stærkt internationalt, kommercielt mindset.
Jeg forstår at aktivere virksomhedens DNA – både internt og eksternt – og har solid erfaring i at omsætte visioner til konkrete resultater.
Min baggrund fra både startups og etablerede virksomheder gør mig komfortabel i både vækst-, forandrings- og forankringsprocesser.
Jeg arbejder analytisk og kreativt med respekt for mennesket, og tror på værdien i at lytte, stille spørgsmål og skabe løsninger i fællesskab.
Bestyrelsesarbejde giver mig mulighed for at bringe min erfaring i spil til gavn for andres vækst og udvikling.
Jeg motiveres af at være der, hvor strategiske beslutninger formes, hvor værdier skabes, og hvor ambitioner løftes.
Samtidig drives jeg af at lære nyt, dele viden og engagere mig i fællesskaber, hvor der er rum for både skarphed og samarbejde.
KLAR er et fællesskab af stærke, engagerede kvinder – og det vil jeg gerne være en del af.
Jeg håber at kunne bidrage med erfaring og netværk, og samtidig lade mig inspirere og udfordre af ligesindede.
Mit mål er at skabe værdi i bestyrelseslokalerne – med både skarphed og hjertet på rette sted.
