Personlig fortælling
Mine personlige og professionelle erfaringer har været drevet af en interesse for mennesker, ledelse og forandring. Gennem mange år i HR og ledelse har jeg arbejdet med at udvikle organisationer og skabe resultater gennem mennesker.
Navn og baggrund
Dorthe Palmvang
Tidligere HR-direktør i Nordea Wholesale Banking samt medlem af Executive Management Team. Head of Culture and Leadership, Nordeas LC & I organisation.
Jeg har mange års erfaring inden for ledelse og HR og har ledet en HR-organisation med 70 medarbejdere i en international virksomhed med 4.000 ansatte. Jeg har arbejdet med fusioner og kulturudvikling og har haft fokus på at styrke ledelse som en central drivkraft for forretningens resultater. For mig handler ledelse om at udvikle mennesker, som kan udvikle forretningen. Vi kan ikke længere skille strategy fra mennesker
Mine spidskompetencer
Jeg er analytisk, robust og har en stærk forretningsforståelse med blik for det kommercielle. Min styrke er at forstå organisatoriske dynamikker og drive forandringsprocesser. Jeg arbejder målrettet med at sætte ledelse i centrum, fordi jeg tror på, at mennesker er afgørende for en virksomheds succes.
Jeg har udviklet ledelsesinitiativer, der styrker både lederskab og organisationens evne til at navigere i forandring, og jeg har arbejdet for at positionere HR som en strategisk partner.
Min nysgerrighed og passion
Jeg brænder for at bidrage til udviklingen af både erhvervslivet og samfundet med fokus på inklusion og mangfoldighed.
Mine værdier – retfærdighed, respekt og dialog – præger min tilgang til samarbejde og ledelse. Jeg ønsker at bidrage til, at flere kompetente mennesker får mulighed for at præge bestyrelser og retningen for dansk erhvervsliv.
Mit bidrag til bestyrelsesarbejde
Jeg bidrager med nysgerrighed, stærk forretningsforståelse og et bredt netværk. Med min erfaring i forandringsledelse kan jeg analysere organisationers behov og bidrage til at skabe retning og fremdrift. Jeg har fokus på at sikre, at forandringer gennemføres på en måde, der skaber engagement og resultater.
Min motivation
Jeg motiveres af at skabe noget nyt i samarbejde med mennesker med forskellige perspektiver. Jeg tror på, at de bedste løsninger opstår gennem diversitet – også når det udfordrer. Det er her, udvikling og værdi skabes.
Hvorfor KLAR?
KLAR har et stærkt og tydeligt formål, og jeg motiveres af muligheden for at arbejde med konkrete bestyrelsesopgaver/dilemmer og cases.
KLAR har et stærkt koncept, som jeg ved kan bidrage til at få sat flere kompetencer og mennesker i spil for på den måde at der skabes mere mangfoldighed i ledelsesbeslutninger – for virksomhedens vækst og konkurrenceevne.
